{"id":860,"date":"2022-06-30T17:16:23","date_gmt":"2022-06-30T16:16:23","guid":{"rendered":"https:\/\/dengamlegaardfaaborg.dk\/?page_id=860"},"modified":"2023-12-19T13:06:19","modified_gmt":"2023-12-19T12:06:19","slug":"historien-om-den-gamle-gaard","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/dengamlegaardfaaborg.dk\/?page_id=860","title":{"rendered":"HISTORIEN OM DEN GAMLE GAARD"},"content":{"rendered":"\n

Fra 1720 til nu<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Den gamle Gaard er en velbevaret, fredet k\u00f8bmandsg\u00e5rd fra o. 1720, der i 1932 blev indrettet til lokalhistorisk museum. Her kan du opleve, hvordan en velhavende borgerfamilie boede og levede i 1700- og 1800-tallets Faaborg, hvor handel og skibsfart bragte gode indt\u00e6gter til byen. Ejendommen best\u00e5r af forhus, sidehuse og baghus, en hyggelig brostensbelagt g\u00e5rdsplads og et haveanl\u00e6g med en smuk tepavillon, hvorfra der er udsigt til havnen og fjorden. Alle bygningerne er i bindingsv\u00e6rk, og hele anl\u00e6gget blev fredet i 1919.<\/p>\n\n\n\n

Ved indretningen til museum blev der i \u00e5rene 1930-1932 udf\u00f8rt en omfattende restaurering af bygningerne under ledelse af Nationalmuseet. Her tilbagef\u00f8rte man rummene til deres udseende i henv. 1700- og 1800-tallet.<\/p>\n\n\n\n

Fra Holkegade<\/strong> ser vi et hus, der med sin karnapudbygning i to etager er typisk for byggeskikken i 1700-tallets sydfynske omr\u00e5de. Ogs\u00e5 de kraftige farver, her gul okker i tavlene og r\u00f8d-brun-violet dodenkop i t\u00f8mmeret, er karakteristiske for omr\u00e5det.<\/p>\n\n\n\n

Hele bygningsanl\u00e6gget <\/strong>er opf\u00f8rt efter en brand i 1715, hvor i alt 19 g\u00e5rde og huse br\u00e6ndte ned til grunden. Holkegade 1 blev genopf\u00f8rt af tolder Peter Halck, der havde v\u00e6ret lakaj ved Frederik d. 4\u2019s hof. Han fik stillingen som tolder i Faaborg og giftede sig med enken efter g\u00e5rdens tidligere ejer. Efter nogle ejerskifter op igennem 1700-tallet blev ejendommen i 1797 overtaget af en af byens mest fremtr\u00e6dende k\u00f8bm\u00e6nd, agent J\u00f8rgen Jacobsen Ploug (1737-1800). Hans hustru Barbara Kirstine Hempel (1742-1826) opf\u00f8rte omkring \u00e5r 1800 tepavillonen i haven som erstatning for en \u00e6ldre forfalden pavillon. Fra den fine pavillon har man kunnet f\u00f8lge med i livet p\u00e5 havnen og sikkert med levende interesse spejdet efter de store sejlskibe, der efter m\u00e5ske flere \u00e5rs langfart og farefuld sejlads vendte tilbage med forh\u00e5bentlig gode fortjenester p\u00e5 handelen i fremmede lande.<\/p>\n\n\n\n

Salen<\/strong> ud mod gaden er husets repr\u00e6sentative rum. Ved fjernelse af 6-7 lag tapet kom der bemalede tr\u00e6paneler frem dekoreret med rocailler, en af rokokoens yndlingsfigurer. En rocaille er en asymmetrisk figur i s- eller c-form med b\u00f8lgende linjer og kanter med inspiration fra bl.a. muslingeskaller og andre former fra naturen. Rokokoen har sin storhedstid fra ca. 1720 til 1770. S\u00e5danne dekorationer er sj\u00e6ldne i Danmark i privathuse, og derfor besluttede man at restaurere dem. Over d\u00f8rene ses malerier med hyrdemotiver, ligeledes popul\u00e6re i denne periode. D\u00f8rkarmene er marmorerede, dvs. bemalingen efterligner marmor, hvilket var almindeligt i den forrige stilperiode barokken.<\/p>\n\n\n\n

K\u00f8kkenet<\/strong> med \u00e5bent ildsted og alkove til pigen er velbevaret. Her finder man under trappen et rum til g\u00e5sen, n\u00e5r den skulle ruge.<\/p>\n\n\n\n

Empirestuen<\/strong> p\u00e5 1. sal er m\u00f8bleret i dansk empire og med original bemaling fra begyndelsen af 1800-tallet.<\/p>\n\n\n\n

I baghusets vestside<\/strong> har der v\u00e6ret en lille stald med plads til fire k\u00f8er og fem heste. Her er de gamle spilbomme bevaret. Ogs\u00e5 lo og lade samt pakhus har der v\u00e6ret plads til. I den \u00f8stlige side har karlen haft sit kammer, og desuden har der v\u00e6ret en lille lejlighed til andre ansatte i husholdningen. Her blev der ved g\u00e5rdens oprettelse til museum indrettet stuer med bohave fra lokalomr\u00e5det, is\u00e6r Ly\u00f8.<\/p>\n\n\n\n

Tidligere har der v\u00e6ret mange dyr i byerne<\/strong>: k\u00f8er, svin, f\u00e5r, g\u00e6s, \u00e6nder, h\u00f8ns samt naturligvis heste til transport.<\/p>\n\n\n\n

I byhaverne har man haft gr\u00f8ntsager <\/strong>til selvforsyning, f.eks. k\u00e5l. Og ved de finere huse ogs\u00e5 en prydhave, gerne med lysthus, som vi ser det i Den gamle Gaard.<\/p>\n\n\n\n

FAABORG SOM S\u00d8FARTSBY<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Omkring 1750 var Faaborg en af de f\u00f8rende s\u00f8fartsbyer i Danmark. Handel og s\u00f8fart var dybt integreret i hinanden. Der var flere stork\u00f8bm\u00e6nd i Faaborg, som alle havde deres egne rederier. Ploug og Voigt familierne var de f\u00f8rende i byen. I begyndelsen af 1800- tallet havde Ploug ni skibe i forskellige st\u00f8rrelser og Voigt havde fem skibe. I starten var det prim\u00e6rt udf\u00f8rsel med mindre skibe til Norden. Senere sejlede de ogs\u00e5 til England, Holland, Frankrig og Middelhavet. I begyndelsen af 1800-tallet tog langturssejladserne fart, og der blev bygget store sejlskibe p\u00e5 havnen, og nu kunne de Vestindiske \u00f8er, Kina og Indien bes\u00f8ges. Det kunne v\u00e6re sejlture p\u00e5 op til tre \u00e5r. Langt de fleste skibe blev bygget lokalt p\u00e5 havnen, og der har virkelig v\u00e6ret stor aktivitet med skibsbygning gennem mange \u00e5r. Da skibsfarten var p\u00e5 sit h\u00f8jeste i 1860erne, var der 75-80 handelsskibe i Faaborg.<\/p>\n\n\n\n

En af de store Faaborg-k\u00f8bm\u00e6nd i 1700-tallet var Poul Jacobsen \u201dKinafarer\u201d<\/strong> (1717-1775). Som ung deltog han et par gange i en handelsekspedition til Kina p\u00e5 et af Asiatisk Kompagnis skibe. Asiatisk Kompagni havde monopol p\u00e5 handelen med Ostindien, hvor der var gode fortjenester at hente p\u00e5 luksusvarer som te, porcel\u00e6n og silke fra Kina. Skibenes bes\u00e6tning havde tilladelse til at indk\u00f8be varer for egen regning, hvad Poul Jacobsen gjorde. Salget indbragte en kapital, der gav ham mulighed for at starte k\u00f8bmandsforretning i Faaborg, og senere byggede han en pr\u00e6gtig k\u00f8bmandsg\u00e5rd ved Torvet. I 2008 overdrog hans efterkommere et meget smukt portr\u00e6t af hans hustru Mette Marie Storm til Den Gamle Gaard, idet de syntes, at maleriet h\u00f8rte hjemme her i g\u00e5rdens fort\u00e6lling om Faaborgs historie.<\/p>\n\n\n\n

Hvad kunne Faaborg byde p\u00e5 af eksportvarer<\/strong>? Ja, fra byens opland var det korn og andre landbrugsvarer, der blev sejlet til bl.a. K\u00f8benhavn, Norge samt Hertugd\u00f8mmerne. <\/p>\n\n\n\n

Frem til begyndelsen af 1900-tallet var g\u00e5rden ejet af bl.a. forskellige driftige k\u00f8bm\u00e6nd, inklusiv en kancellir\u00e5d (1825-42), og en toldinspekt\u00f8r (1843-1851). Fra 1903 var Slagtermester Asmus Reimers ejer, og der blev indrettet slagteriudsalg ud til Holkegade.<\/p>\n\n\n\n

Efter stiftelsen af \u201dFaaborg Museumsforening\u201d i 1930 og museumsforeningens overtagelse af g\u00e5rden fra Asmus Reimers blev der sat en restaurering af bygningerne i v\u00e6rk. Restaureringen af Den gamle Gaard og omdannelsen til museum 1930-32 blev forest\u00e5et af datidens f\u00f8rende kapaciteter p\u00e5 omr\u00e5det: Nationalmuseets direkt\u00f8r M. Mackeprang og Nationalmuseets arkitekt Mogens Clemmensen, og med tydelig inspiration fra Den Gamle By i Aarhus. Alt restaureringsarbejde indend\u00f8rs blev udf\u00f8rt af maleren Carl Knippel. Carl Knippel er repr\u00e6senteret p\u00e5 Faaborg Museum (malerimuseet) med bl.a. et smukt billede af hans for\u00e6ldre. Ellers virkede han i Faaborg som malermester.

De senere \u00e5r har museet underg\u00e5et store forandringer og fra 2022 \u2013 efter 50 \u00e5r med l\u00f8nnet personale \u2013 er det frivillige<\/strong>, der st\u00e5r bag driften af Den gamle Gaard. De frivillige arrangerer s\u00e6rudstillinger med kulturhistoriske emner og iv\u00e6rks\u00e6tter forskellige aktiviteter, bl.a. fort\u00e6lleaftener, foredrag, mindre koncerter og ikke mindst aktiviteter for b\u00f8rn. Alt med den hensigt at vise Den gamle Gaard frem fra sin bedste side og bevare bygningen som et sted, der er skabt, bevaret og drevet af frivillige med en folkelig opbakning til gl\u00e6de for b\u00e5de Faaborg by, dens borgere og turister.<\/p>\n\n\n\n

Kilder:\u00a0
Robert Egevang: \u201dDet gamle Faaborg\u201d. Nationalmuseet, K\u00f8benhavn 1976. \u00a0
Dansk Center for Byhistorie. Afsnittet \u201dProvinsens s\u00f8fart 1720-1832\u201d.
Jubil\u00e6umsskrift: \u201dDen gamle Gaard i Holkegade i Faaborg\u201d, Faaborg Museumsforening 1930-1955.
Aage Fasmer Blomberg: \u201dFaaborg By\u2019s Historie 1-2.\u201d Faaborg Byhistoriske Arkiv. 1955.\u00a0<\/p>\n\n\n\n

Download Historiefolderen om Den gamle Gaard HER<\/a><\/p>\n\n\n\n

L\u00e6s Slots- og Kulturstyrelsens begrundelse for fredning af Den gamle Gaard HER <\/a><\/p>\n\n\n\n

L\u00e6s mere om skibsfartens betydning for Faaborg HER<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Fra 1720 til nu Den gamle Gaard er en velbevaret, fredet k\u00f8bmandsg\u00e5rd fra o. 1720, der i 1932 blev indrettet til lokalhistorisk museum. Her kan du opleve, hvordan en velhavende borgerfamilie boede og levede i 1700- og 1800-tallets Faaborg, hvor … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_EventAllDay":false,"_EventTimezone":"","_EventStartDate":"","_EventEndDate":"","_EventStartDateUTC":"","_EventEndDateUTC":"","_EventShowMap":false,"_EventShowMapLink":false,"_EventURL":"","_EventCost":"","_EventCostDescription":"","_EventCurrencySymbol":"","_EventCurrencyCode":"","_EventCurrencyPosition":"","_EventDateTimeSeparator":"","_EventTimeRangeSeparator":"","_EventOrganizerID":[],"_EventVenueID":[],"_OrganizerEmail":"","_OrganizerPhone":"","_OrganizerWebsite":"","_VenueAddress":"","_VenueCity":"","_VenueCountry":"","_VenueProvince":"","_VenueState":"","_VenueZip":"","_VenuePhone":"","_VenueURL":"","_VenueStateProvince":"","_VenueLat":"","_VenueLng":"","_VenueShowMap":false,"_VenueShowMapLink":false,"footnotes":""},"class_list":["post-860","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dengamlegaardfaaborg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/860","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dengamlegaardfaaborg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/dengamlegaardfaaborg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dengamlegaardfaaborg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dengamlegaardfaaborg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=860"}],"version-history":[{"count":43,"href":"https:\/\/dengamlegaardfaaborg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/860\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3888,"href":"https:\/\/dengamlegaardfaaborg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/860\/revisions\/3888"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dengamlegaardfaaborg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=860"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}