Torsdag d. 25. juni kl. 19

Billetpris medlem af FKM inkl. 1 glas vin kr. 125,-
Billetpris ikke medlem af FKM inkl. 1 glas vin kr. 150,-
Den næste i rækken af de populære sommerkoncerter i Den gamle Gaard. God musik, fælleskab og sommerhygge i de smukkeste rammer.
Med trioen ViseVerden bliver I taget med på en rejse gennem verdens enge og egne, med menneskers sprog og den sungne fortælling som omdrejningspunkt.
Med sange på de otte-ni sprog, som forsanger Mathias Kirkegaard Howard taler og som han har lært gennem familie, rejser og nysgerrighed, kommer vi vidt omkring: Sangene strækker sig fra gamle svenske visor fra 30’erne og fransk chanson fra 50’erne til latinamerikanske canciónes og mere moderne singersongwriter-sange.
Mathias ledsages af Christian Ulbæk på keltisk mandolin, der virkelig får de gamle smukke melodier til at smide støvet og komme frem i lyset, og Mikkel Volden på kontrabas, der sørger for at musikken har en bred bund, som den kan hvile på.
Billetter kan også købes ved døren inden koncerten. Dog med risiko for at koncerten bliver udsolgt inden.




