Fra 1720 til nu
Den gamle Gaard er en velbevaret, fredet købmandsgård fra o. 1720, der i 1932 blev indrettet til lokalhistorisk museum. Her kan du opleve, hvordan en velhavende borgerfamilie boede og levede i 1700- og 1800-tallets Faaborg, hvor handel og skibsfart bragte gode indtægter til byen. Ejendommen består af forhus, sidehuse og baghus, en hyggelig brostensbelagt gårdsplads og et haveanlæg med en smuk tepavillon, hvorfra der er udsigt til havnen og fjorden. Alle bygningerne er i bindingsværk, og hele anlægget blev fredet i 1919.
Ved indretningen til museum blev der i årene 1930-1932 udført en omfattende restaurering af bygningerne under ledelse af Nationalmuseet. Her tilbageførte man rummene til deres udseende i henv. 1700- og 1800-tallet.
Fra Holkegade ser vi et hus, der med sin karnapudbygning i to etager er typisk for byggeskikken i 1700-tallets sydfynske område. Også de kraftige farver, her gul okker i tavlene og rød-brun-violet dodenkop i tømmeret, er karakteristiske for området.
Hele bygningsanlægget er opført efter en brand i 1715, hvor i alt 19 gårde og huse brændte ned til grunden. Holkegade 1 blev genopført af tolder Peter Halck, der havde været lakaj ved Frederik d. 4’s hof. Han fik stillingen som tolder i Faaborg og giftede sig med enken efter gårdens tidligere ejer. Efter nogle ejerskifter op igennem 1700-tallet blev ejendommen i 1797 overtaget af en af byens mest fremtrædende købmænd, agent Jørgen Jacobsen Ploug (1737-1800). Hans hustru Barbara Kirstine Hempel (1742-1826) opførte omkring år 1800 tepavillonen i haven som erstatning for en ældre forfalden pavillon. Fra den fine pavillon har man kunnet følge med i livet på havnen og sikkert med levende interesse spejdet efter de store sejlskibe, der efter måske flere års langfart og farefuld sejlads vendte tilbage med forhåbentlig gode fortjenester på handelen i fremmede lande.
Salen ud mod gaden er husets repræsentative rum. Ved fjernelse af 6-7 lag tapet kom der bemalede træpaneler frem dekoreret med rocailler, en af rokokoens yndlingsfigurer. En rocaille er en asymmetrisk figur i s- eller c-form med bølgende linjer og kanter med inspiration fra bl.a. muslingeskaller og andre former fra naturen. Rokokoen har sin storhedstid fra ca. 1720 til 1770. Sådanne dekorationer er sjældne i Danmark i privathuse, og derfor besluttede man at restaurere dem. Over dørene ses malerier med hyrdemotiver, ligeledes populære i denne periode. Dørkarmene er marmorerede, dvs. bemalingen efterligner marmor, hvilket var almindeligt i den forrige stilperiode barokken.
Køkkenet med åbent ildsted og alkove til pigen er velbevaret. Her finder man under trappen et rum til gåsen, når den skulle ruge.
Empirestuen på 1. sal er møbleret i dansk empire og med original bemaling fra begyndelsen af 1800-tallet.
I baghusets vestside har der været en lille stald med plads til fire køer og fem heste. Her er de gamle spilbomme bevaret. Også lo og lade samt pakhus har der været plads til. I den østlige side har karlen haft sit kammer, og desuden har der været en lille lejlighed til andre ansatte i husholdningen. Her blev der ved gårdens oprettelse til museum indrettet stuer med bohave fra lokalområdet, især Lyø.
Tidligere har der været mange dyr i byerne: køer, svin, får, gæs, ænder, høns samt naturligvis heste til transport.
I byhaverne har man haft grøntsager til selvforsyning, f.eks. kål. Og ved de finere huse også en prydhave, gerne med lysthus, som vi ser det i Den gamle Gaard.
FAABORG SOM SØFARTSBY
Omkring 1750 var Faaborg en af de førende søfartsbyer i Danmark. Handel og søfart var dybt integreret i hinanden. Der var flere storkøbmænd i Faaborg, som alle havde deres egne rederier. Ploug og Voigt familierne var de førende i byen. I begyndelsen af 1800- tallet havde Ploug ni skibe i forskellige størrelser og Voigt havde fem skibe. I starten var det primært udførsel med mindre skibe til Norden. Senere sejlede de også til England, Holland, Frankrig og Middelhavet. I begyndelsen af 1800-tallet tog langturssejladserne fart, og der blev bygget store sejlskibe på havnen, og nu kunne de Vestindiske øer, Kina og Indien besøges. Det kunne være sejlture på op til tre år. Langt de fleste skibe blev bygget lokalt på havnen, og der har virkelig været stor aktivitet med skibsbygning gennem mange år. Da skibsfarten var på sit højeste i 1860erne, var der 75-80 handelsskibe i Faaborg.
En af de store Faaborg-købmænd i 1700-tallet var Poul Jacobsen ”Kinafarer” (1717-1775). Som ung deltog han et par gange i en handelsekspedition til Kina på et af Asiatisk Kompagnis skibe. Asiatisk Kompagni havde monopol på handelen med Ostindien, hvor der var gode fortjenester at hente på luksusvarer som te, porcelæn og silke fra Kina. Skibenes besætning havde tilladelse til at indkøbe varer for egen regning, hvad Poul Jacobsen gjorde. Salget indbragte en kapital, der gav ham mulighed for at starte købmandsforretning i Faaborg, og senere byggede han en prægtig købmandsgård ved Torvet. I 2008 overdrog hans efterkommere et meget smukt portræt af hans hustru Mette Marie Storm til Den Gamle Gaard, idet de syntes, at maleriet hørte hjemme her i gårdens fortælling om Faaborgs historie.
Hvad kunne Faaborg byde på af eksportvarer? Ja, fra byens opland var det korn og andre landbrugsvarer, der blev sejlet til bl.a. København, Norge samt Hertugdømmerne.
Frem til begyndelsen af 1900-tallet var gården ejet af bl.a. forskellige driftige købmænd, inklusiv en kancelliråd (1825-42), og en toldinspektør (1843-1851). Fra 1903 var Slagtermester Asmus Reimers ejer, og der blev indrettet slagteriudsalg ud til Holkegade.
Efter stiftelsen af ”Faaborg Museumsforening” i 1930 og museumsforeningens overtagelse af gården fra Asmus Reimers blev der sat en restaurering af bygningerne i værk. Restaureringen af Den gamle Gaard og omdannelsen til museum 1930-32 blev forestået af datidens førende kapaciteter på området: Nationalmuseets direktør M. Mackeprang og Nationalmuseets arkitekt Mogens Clemmensen, og med tydelig inspiration fra Den Gamle By i Aarhus. Alt restaureringsarbejde indendørs blev udført af maleren Carl Knippel. Carl Knippel er repræsenteret på Faaborg Museum (malerimuseet) med bl.a. et smukt billede af hans forældre. Ellers virkede han i Faaborg som malermester.
De senere år har museet undergået store forandringer og fra 2022 – efter 50 år med lønnet personale – er det frivillige, der står bag driften af Den gamle Gaard. De frivillige arrangerer særudstillinger med kulturhistoriske emner og iværksætter forskellige aktiviteter, bl.a. fortælleaftener, foredrag, mindre koncerter og ikke mindst aktiviteter for børn. Alt med den hensigt at vise Den gamle Gaard frem fra sin bedste side og bevare bygningen som et sted, der er skabt, bevaret og drevet af frivillige med en folkelig opbakning til glæde for både Faaborg by, dens borgere og turister.
Kilder:
Robert Egevang: ”Det gamle Faaborg”. Nationalmuseet, København 1976.
Dansk Center for Byhistorie. Afsnittet ”Provinsens søfart 1720-1832”.
Jubilæumsskrift: ”Den gamle Gaard i Holkegade i Faaborg”, Faaborg Museumsforening 1930-1955.
Aage Fasmer Blomberg: ”Faaborg By’s Historie 1-2.” Faaborg Byhistoriske Arkiv. 1955.
Download Historiefolderen om Den gamle Gaard HER
Læs Slots- og Kulturstyrelsens begrundelse for fredning af Den gamle Gaard HER
