UDSTILLING ERIK COHRT

Billedhugger Erik Cohrt (1902-1970)

Eksklusiv udstilling med værker af billedhugger Erik Cohrt.
Født d. 24.9.1902 i Lyngby, død d. 16.7.1970 i Faaborg,
Begravet på Faaborg Kirkegård.

Udstillingen er åbent fra d. 28. juni kl. 13 – lørdag d. 15. august i Den gamle Gaards åbningstider.

GRATIS entré.

Erik Cohrt (1902-1970) var en dansk billedhugger og keramiker, der blandt andet arbejdede med brændt ler, gips, træ samt granit og bronze. Han var uddannet hos anerkendte billedhuggere som Anders Bundgaard og Ludvig Brandstrup og havde et varieret kunstnerisk virke, der også inkluderede træsnit og raderinger. Cohrt deltog i flere betydelige udstillinger, herunder Charlottenborgs Forårsudstilling og udstillinger i udlandet som Salon des Artistes Indépendents i Algier.

Erik Cohrt levede sin sidste mange år i Faaborg, gift med Marethe. Han havde værksted, først i Svanninge, senere i Faaborg i Konservesgården og senere i Kapellanstræde.

Faaborg Kommune havde flere værker i sandsten, som nu er forsvundet. Tilbage er kun uglen på Toftegårdsskolen (nu Øhavsskolen afd. Uglen – nok takket været Cohrts skulptur), vandfontænen ved Klokketårnet og den knælende pige ved Helligåndskirken.

I Odense står der flere værker af Cohrt og Svendborg har også nogle få værker.

Udstillingen viser mange af forlæggene til store bronze statuer, samt keramik, gips, malerier og akvareller.

Udstillingen er kommet i stand med stor hjælp af Cohrts børnebørn, der har udlånt en del genstand. Ligeledes fra Faaborggensere med værker fra hjemmet.

Cohrt rejste i sine unge dage rundt om i Sydeuropa og Nordafrika ca. 1925-1932 og tog senere på tur til de samme steder. Derfor er flere af de ældre værker meget inspireret af disse rejser.

Materialerne Cohrt arbejdede var hovedsagelig ler, gips, sandsten, granit, træ og bronze. Trætryk blev også brugt. Malerkunsten var mest til eget brug.