
Udeliv, velvære og forkælelse
Den gamle Gaard har meget at tilbyde Faaborgs gæster og fastboende i Vinterdage weekenden.
Fra fredag d. 29. – søndag d. 31. januar 2027
Åbningstider i Den gamle Gaard
Fredag d. 29. januar kl. 16-20
Lørdag d. 30. januar kl. 11-16
Søndag d. 31. januar kl. 11-15
Gratis entré i Den gamle Gaard.
Den gamle Gaard ligger i hjertet af byen og i kort afstand fra DM i Isvømning på havnen.
Vi inviterer til suppe med underholdning, samstrik, isfarvning af garn og byvandring. Arrangementer kræver tilmelding.
Den gamle Gaard serverer økologisk kaffe/te samt hjemmebagt kringle og småkager fra det gamle køkken hele weekenden.
Klik her for at læse mere om Faaborg Vinterdage
AKTIVITETER I DEN GAMLE GAARD I FORBINDELSE MED
FAABORG VINTERDAGE 2027
Billetkøb til alle arrangementer gennem VisitFaaborg kommer her på siden snarest.
FORTÆLLING OG VINTERSUPPE
Fredag d. 29. januar kl. 18
Pris kr. 210 som inkluderer fortælling, suppe, brød og en genstand i Salen


Fortæller:
Jens Peter Madsen er i hverdagen en stilfærdig bedstefar, som bor i den gamle skole i landsbyen Davinde på Fyn.
Han er også kendt som en af landets travleste foredragsholdere, som underholder med sine fantasifulde historier og taler engageret om den mundtlige fortællings betydning i nutidens fortravlede hverdag.
I mange år var historiefortælling en vigtig del af Jens Peter Madsens undervisning som lærer og seminarielektor. I 2012 blev han kåret som Årets Fynbo for sin indsats for den mundtlige fortælling og det talte ord.
Fortælling Karen Blixens “Vinter-Eventyr” Jens Peter Madsen har læst Karen Blixen historier siden sin tidligste ungdom.
Han fortæller Karen Blixens Vinter-Eventyr frit efter erindringen og taler om den betydning, som et tilfældigt møde med “Syv fantastiske fortællinger” fik for ham som stor dreng og ung.
Foredraget sætter fokus på forfatteren Karen Blixens rødder i den mundtlige fortællekunst og sætter det ind i an aktuel inspiration, som Karen Blixen stadig skaber hos sine læsere.
Varighed: ca. 45 minutter.
Tilmeldingsfrist d. 27. januar.
Maks antal deltagere 30.


SAMSTRIK i Den gamle Gaard
Lørdag d. 30. januar 2027 kl. 12-16
Pris inkl. opskrift på sokker kr. 65,-

Kaffe og kage kan købes.
Maks antal deltagere 30.
Tilmelding er ikke nødvendigt. Det er først til mølle princippet.
Vi sidder i den smukke Sal i Den gamle Gaard, hvor hygge og snakke går hånd i hånd. Du kan komme med dit strikketøj eller vælge at strikke et par strømper. Mønsteret får du udleveret ved ankomst.
Du kan købe garn og du er også velkommen til at tage dit eget garn med.
Arrangeret i samarbejde med Faaborgs årlige garnfestival Knitting by the Sea.

ISFARVNING I PAVILLONEN I HAVEN – Gratis
Lørdag d. 30. januar 2027 kl. 11-16
Søndag d. 31. januar 2027 kl 11-13 – Om søndagen er det muligt at slutte dagen af med en hyggelig frokost i Salen. Kræver tilmelding.

Indgang fra havnen eller Holkegade.
Arrangeret i samarbejde med Faaborgs årlige garnfestival Knitting by the Sea.
I 2027 ligger garnfestivalen d. 23. 24. og 25. april.
Den gamle Gaard lægger lokaler til Knitting By the Sea igen i 2027. Der kommer mere information om det tættere på datoen.



BYVANDRING gennem Faaborgs gamle hyggelige stræder
LØRDAG D. 30. januar kl. 11-13
Billetpris pr. person Byvandring og frokost Kr. 230,- alt inkluderet.
Med Faaborgs erfarne byguide Kai Hansen


Kom med på en spændende guidet byvandring gennem Faaborgs gamle hyggelige stræder – med besøg i flere af de historiske gårdmiljøer fra 1700-tallet. Vores guide Kai ved meget om Faaborg og de smukke ejendommen som præger bymidten.
Det hele foregår udendørs, så du skal have varmt tøj på.
Turen afsluttes i Salen i Den gamle Gaard med frokost bestående af hjemmelavet tærte, salat
og et glas vin/øl.
Maksimum antal deltagere: 20.
Tilmeldingsfrist: 28. januar
Mødested: Den gamle Gaard, Holkegade 1, Faaborg

FROKOST I SALEN
Søndag d. 31. januar 2027 kl. 13
Hjemmelavet tærte, salat og et glas vin.
Pris for frokost kr. 130
Den gamle Gaard tilbyder en lækker frokost med hjemmelavet tærte og velsmagende salat. Vin eller anden drikkelse kan nydes til retten. Spisning foregår i den stemningsfulde Sal hvor du kan sætte dig til rette i varmen efter formiddagens aktiviteter i vinterkulden.
Maks. 35 deltagere
Tilmeldingsfrist d. 28. januar.





