- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Toddy Walk – Faaborg Vinterdage
27/01/2024 @ 13:00 – 16:00
Kan vi friste med en varm toddy? Eller fire? Og en vandretur, hvor naturvejlederen serverer særlige lune vinterhistorier?
Vinbanken, Den gamle Gaard, Øhavsmuseet og Trente Mølle Naturskole er gået sammen om at skabe en unik oplevelse specielt til Faaborg Vinterdage.
Kom med på en vandring, der begynder ved Den gamle Gaard i Faaborg og fortsætter 4-5 kilometer gennem Sundbakkerne. Undervejs vil en naturvejleder fortælle om naturen, og ved de indlagte stop smager vi på forskellige varme toddyer.
I Vinbanken er der mulighed for at fortsætte hyggen, og der vil kunne købes varm suppe fra Café Elmelund.
Alle toddyerne inkluderer alkohol, så du skal være mindst 18 år for at deltage. Hvis du er i bil, så medbring en chauffør – eller overvej en overnatning på en af Faaborgs dejlige overnatningssteder.
*** Turen er ikke for gangbesværede.
Mødetid: Lørdag d. 27. januar 2024 fra kl. 13.00-16.00
Mødested: Den gamle Gaard, Holkegade 1, 5600 Faaborg
Pris: 175 kr. pr. person.
Tilmeldingsfrist: Onsdag d. 24. januar 2024 klokken 18.00.
Minimum deltagerantal: 20
OBS. Hvis der ikke er nok deltagere (20 personer), må vi aflyse, og du får besked umiddelbart efter den 24. januar, hvor der er tilmeldingsfrist.



