


Sonia Brandes Papirklip i Den gamle Gaard
Fra den 2. april til den 10. april kan du se en helt enestående udstilling med kunstner Sonia Brandes berømte papirklip.
Sonia Brandes, som nu er bosiddende i Faaborg-Midtfyn Kommune, blev født i 1946 og voksede op på Ærø. Det var som barn på Ærø, Sonia Brandes lærte – og hvert år glædede sig til – at lave gækkebreve, som med tiden blev hendes kunstneriske udtryksform.
Sonia Brandes udstiller i Den gamle Gaard i Faaborg og er en del af ”Påskedage i Faaborg 2023”. Det vil være muligt at købe Sonia Brandes papirklip på udstillingen.
Åbningstider
Fra den 2. april til den 10. april.
Alle dage fra kl. 13.00-16.00
GRATIS entré
FERNISERING: Sonia Brandes åbner udstilling på Den Gamle Gaard
Palmesøndag den 2. april kl. 13.00 inviterer vi til fernisering på Den gamle Gaard, når kunstner Sonia Brandes åbner udstilling med egne papirklip gennem tiderne.
Ved ferniseringen vil der være en lille forfriskning, og kunstneren vil også være til stede og er startskuddet på Påskedage i Faaborg 2023. Alle er velkomne. GRATIS entré.
- Sonia Brandes: Foredrag om egne papirklip og psaligrafi fra den store verden
Påskelørdag den 8. april fra kl. 13.30-16:00 kan du i Den gamle Gaard høre kunstner Sonia Brandes fortælle om sine egne papirklip og papirklip fra andre steder i verden.
Under foredraget demonstrerer Sonia Brandes kunsten at klippe i papir – psaligrafi. Foredraget er en del af ”Påskedage i Faaborg 2023”.
Vin og vand kan købes. Billetter kan købes online eller ved døren (dog efter først til mølle princippet da der er begrænsede pladser).

Sonia Brandes fortæller om sin kunst:
Om kunsten at klippe i papir
Som barn på Ærø klippede jeg gækkebreve.
Jeg var del af et samfund, hvor årstiderne og årets fester var af vital betydning – (det var inden fjernsynets tid).
Dem glædede vi os til. De var med til at gøre livet værd at leve. Vi havde så få oplevelser, at de få, der var, strålede og funklede så meget desto mere. Af alle tider på året holdt jeg mest af tiden op til påske, fordi der skulle man lave gækkebreve. Den magi, der var i at folde papir sammen og klippe mønstre, som gentog sig når man åbnede, var ubeskrivelig.
Gækkebrevene satte mig i gang med at udøve den folkekunst, som papirklipperiet er, og teknikken havde jeg en sådan kærlighed til, at da jeg senere skulle blive udøvende billedkunstner, blev papirklippet min udtryksform.
I folkekunsten var det som regel sådan, at man tog et stykke papir, foldede det en eller flere gange, klippede gennem de mange lag, åbnede det, og så havde man klippet noget ud, som gentog sig, var symmetrisk. Denne symmetri og gentagelse danner en mønstervirkning, som især har fascineret mig ved papirklippet. Mønstre har en igangsættende virkning på fantasien. Man kan fabulere over et mønster, begynde i den ene ende af motivet og løbe hele mønsteret igennem og komme tilbage til udgangspunktet, eller man kan vælge sig et vilkårligt sted midt i og bevæge sig ud derfra. Da klippet er som en arabesk, der bider sig selv i halen, kan bevægelsen foretages i det uendelige; man bliver aldrig bremset, alt står åbent. Dette er for mig mønsterets styrke. Det lukker ikke af for tanken; men man kan selv føje et indhold til.
Mine papirklip er et sammenhængende hele, som man kan holde i hver sit hjørne. Dette kræver, at der er nogle punkter og strenge til at holde sammen på det netværk, papirklippet danner, og disse punkter og strenge bliver det til en udfordring at bruge i sit billedudtryk. De samme punkter og strenge er også med til at danne det arabeskagtige mønster. Foldeteknikken undlader jeg af og til at benytte; det kommer an på værkets karakter, om denne kommer i brug eller ej.
I Frankrig kaldte man det at klippe i papir for ”L´Art des Pauvres” (”De fattiges kunstart”), fordi man, hvis man havde en saks, kunne klippe i, hvad man måtte have ved hånden, f. eks. Indpakningspapir, tapet, avispapir etc. Der har jeg flyttet mig fra folkekunsten, idet jeg anvender syrefrit papir, lysægte farver og meget kostbare sakse. Men ellers føler jeg stadig slægtskab med min barndoms gækkebreve. Således har jeg år efter år arbejdet med, videreudviklet og forsøgt at give mit udtryk til den folkekunst, jeg begyndte på som barn.
