Koncerter i de smukkeste omgivelser
Den gamle Gaard inviterer til små intime koncerter i “Salen”, som er den stue, der blev brugt til at vise familiens rigdom frem. Den står fuldstændig, som sådan et et borgerhjem så ud omkring år 1800 – altså fyldt med stemning.
Hvis vejret er godt, har vi mulighed for at afholde koncerter udenfor i vores pragtfulde gårdmiljø.
Årets Tordags-soirée d. 27. juni spillede Klezmerduo som regnes blandt landets førende fortolkere af den traditionelle festmusik – klezmer. Klezmerduoen spillede til fuld sal i Den gamle Gaard. “Fabelagtig” sagde en af gæsterne.
Klezmerduo består af Ann-Mai-Britt Fjord (harmonika, sang) og Henrik Bredholt (sopransax, dulcimer, tuba, sang).
Igennem mere end 30 år har duoen fordybet sig i klezmermusikkens stemningsfulde og livsbekræftende univers, som de formidler med humor og smittende spilleglæde. Fængende musik med rødder i Østeuropa, som rummer længsel og smerte og samtidig insisterer på håbet, glæden og festen.
Duoen spiller over 100 koncerter om året herhjemme og i udlandet, hvor de har optrådt i de fleste europæiske lande samt i Israel, USA, Argentina og på Cuba. Klezmerduo har vundet en førstepris på Verdensmusikfestivalen, DK samt udgivet 4 CD`er, der har fået flere Folk-award nomineringer.